Mike Sheridan om albummet track for track

(og nej, her har jeg altså ikke skåret det ud i pap for nogen – min track by track omhandler inspilningerne og kradser kun delvist i overfladen – resten må i bruge tænkeren til, giv endelig et besyv med i kommentarboksen nederst på siden! – og nyd pladen!!!!)

1. ’Tankesløjfer’

’Tankesløjfer’ åbner albummet med en melding om, at man er tæt på destinationen/næsten hjemme (optaget sommeren 2011 på vej hjem fra London). Stewardessens stemme drukner (læg mærke til teksten i ’Udsigt’), og en tankestrøm sættes i gang med blæsere. Blæserne er første indikation på noget under opsejling. En rytmisk form fra en knap så nær fortid startes roligt op, for at blive brudt af en umildbar stilhed. Her møder vi orglet. Oprindeligt havde jeg planlagt at optage lyden af to forskellige orgler: Koncertorglet og kirkeorglet fra den kirke, hvor jeg er døbt – en optagelse hver for sig og en samlet til sidst. Orglet mindes en begyndelse, hvorefter sløjfe nummer to tager over, mere intenst end den forrige. Der spidses til på første etage. Sløjfen afbrydes af de tilbagevendende blæsere, og orglet går i hak, men mødes i harmoni. Herefter starter sidste sløjfe op, og orglet bliver spillet i korte ryk mens bassen binder afskeden med tankesløjfen sammen. Det slutter med landingen, og hvad der har ændret sig har ændret sig – verden ser anderledes ud.

2. ’Et nyt sted’

Guitaren og basgangen, der blev indspillet som skitse i slutningen af 2009, tilegnet et bestemt bekendtskab, starter stille ud og bliver suppleret med subtile trommer. Herefter går det hurtigt, og der er passeret et helt år. Orkesteret markerer det flyvske greb og tid og rum. Det syntetiske orkester består af mit klaver, cristal, lilletromme, violin, klokkespil, og oboe.

3. ’Udsigt’ (Sunget af Rasmus Walther)

Året glider over i en betragtning. Her har jeg ingen yderligere kommentarer til musikalsk rollefordeling, handling eller tekst. Produktionsforløbet kradser lidt i overfladen: Teksten er skrevet i løbet af 2011 med stumper samlet over to år. Indeholder mange af indspilningerne fra ’Et nyt sted’, og beatet stammer fra midten af 2010. Hele kernen af nummeret kredser omkring guitarfiguren og basgangen fra ’Et nyt sted’, men de to numre hænger åbenlyst sammen af en årsag. Jeg traf beslutningen om at kæde de to ting sammen i juni 2011. Orglet spiller en vigtig rolle for følelsen i nummeret og bliver syntetisk til sidst. Helt skåret ud i pap bliver dette dog ikke. Rasmus gør det fantastisk, og det tog omkring et år for de første vokaler til indspilningen, som blev eksekveret i kun to takes.

4. ’Ved første øjekast’

Lyden af en oversøisk storby, selvransagelse, en komplet fremmedgørelse og et fjernt minde, der hjerteligt bliver genoplivet er en del af historien her. Nummeret starter for mig en slags anden akt på albummet. Strygerne er optaget i 2009 med henblik på at skulle klippes sammen i et syntetisk samspil, guitaren i ’09 ligeså, gadestøjen er optaget i 2010, orgel, kor, blæsere, buchla modular, cristal i 2012, og selve ideen til nummeret og arrangementet udført i notesbog i slutningen af 2010. For mig det eneste oplagte nummer til at navngive albummet. Titelmæssigt var jeg meget i tvivl indtil nummeret her var færdigt.

5. ’Håblyst’ (Sunget af Freja Loeb)

Anden akt lukker af med introduktionen af den kvindelige karakter. Her følger vi en generaliseret betragtning og frustration over balancen mellem den intime, kærlige, oprigtigheds-ideologi og det flyvske, fristende, muligvis ikke nødvendigvis etisk forsvarlige. Instrumentalen indeholder mit arsenal af trommemaskiner, tapedelays, effektpedaler og modular synthesizere som det ’fristende’ (syntetisk forestilbare) og min gigantiske logdrum, mit klaver, koret og en strygeroptagelse fra starten af 2010 som det rendyrkede akustiske (ægte) modstykke. Frejas smukke stemme er behandlet så den springer i ørerne med det samme, som meget tidstypisk populærmusik, mens selve råmaterialet er meget menneskeligt. Tempoet i 142 taktslag pr. minut er sat så fremdriften virker måske en anelse for hurtigt, men balanceret. Jeg har en smule personlig satire involveret her. Alt er indspillet i 2012, elementer af teksten daterer helt tilbage til 2007.

6. ’Fastklemt’

Vi er langt tilbage med dette stykke – idé tilbage fra sen august 2008 – og det starter den tredje, mest dramatiske og sidste akt. Metallisk klirren åbner en indgang til endnu et gammelt minde. For at komme ind til midten ledes vejen af percussionen (pauker og diverse små trommer indspillet i mit studie, diverse enkeltslag på lilletromme og gultam indspillet i en nedlagt bunker på holmen), og langsomt, til at starte med, høres fjernt et kor drone, der kommer tættere på (inspireret af starten på Michael Bojesens ’Tidernes sang’ – efterbehandlet som ældre radiooptagelse). Den rytmiske struktur tager form og et voldsomt ’timestretchet’ pad blandes med koret og bækkener starter pulsen for alvor op. Der bliver strammet op og skabt en mere fast form på mindet, vi er endelig ved at være her.

Pludselig ankommer vi til et sted med en sort himmel. Vi finder ud af, at den metalliske klirren var lyden af stjerner, der antydes en tilstedeværelse af noget hemmeligholdt (stemmen – som udbrud af koret). Det stiger i intensitet og uforløst bevæger vi os nu i tvivlens gråzone. Mindet stopper sin effekt efter hornsektionen, og da der igen kommer puls i værket har vi nu bevæget os over i en stabil tilstand, hvor forunderligheden stadig lever. Men når vi til sidst i værket ender tilbage i den første antydning står det klart, at sjælen stadig har noget målrettet uforløst til overs. Mon en stjernehimmel vil vise sig på samme måde igen?

7. ’Brokvarteret’

Pladens montage og portræt, delvist skabt ’on location’. Trommeprogrammeringen stedbestemmer (post-dubstep/årgang 2010). Alt lyddesign – kradsen på strenge, bas, stabs, echo og effektkæder, trommer, strygere og field-recordings – udtænkt og nedfældet i notesbog allerede i 2009 i Paris.

8. ’September luft’ (Sunget af Mogens Dahl Kammerkor)

Hvad sker der, hvis jeg tager noget voldsomt indeklemt af personlig karakter, og i stedet for at holde på det, sætter det fri? Det fik jeg overtalt Mogens Dahl til at hjælpe mig med ved at låne mig fire sangere fra hans kammerkor. Teksten er færdiggjort i 2012 (påbegyndt, 2010). Jeg har kædet det sammen med indspilninger fra tre (tre ligesom antallet af ’sløjfer’ i ’Tankesløjfer’) forskellige perioder i mit liv, og teksten sætter ord på det, musikken fortæller i de tre bevægelser. Koret er indspillet og arrangeret af mig og Jakob Skjoldborg, der også synger med. Her undgår jeg med vilje at fortælle yderligere om, hvilke dele der stammer hvorfra og hvornår.